|
| Vores vognpark kan løse alle opgaver... |
Specialbyggede lastbiler med fokus på sikkerhed og miljø, samt erfarne chauffører, sikrer et stabilt højt sikkerhedsniveau. Der er monteret kameraer både i højre side (for at overskue den ”døde vinkel”), og bag på bilerne for, at sikre mod bak-ulykker. Sammen med de lovpligtige spejle bidrager kameraerne væsentligt til sikkerheden, både når der manøvreres med bilen på arbejdpladserne, og ikke mindst i trafikken.
City Container A/S har en målsætning om at vognparken løbende udskiftes indenfor en 3-årig periode. Anvendelsen af udelukkende nye og nyere lastbiler medvirker til at tilgodese miljøet, idet bilernes motorer konstant forbedres i retning af bedre udnyttelse af drivmidler, bedre rensning af udstødningsgasser, og dermed færre emissioner af CO2, NOX og partikler.
Når der samtidigt køres med forståelse for mindst muligt forbrug, er miljøparametrene så høje som det er muligt.
Chaufførens arbejdsmiljø er meget højt prioriteret hos City Container A/S. Anvendelse af nyere lastbiler betyder, at ergonomien er den nyeste udviklede, og med det udstyrsniveau bilerne indkøbes med, bidrager det positivt til et sikkert og behageligt arbejdsmiljø og dermed arbejdsglæden.
|
| |